Kontakt os på +45 70221507

Sådan holder du effektive møder

Du kender sikkert til det at blive indkaldt til møde, uden du helt er klar over, hvorfor din deltagelse er nødvendig. Det kan også være, at du har oplevet at sidde til et møde, hvor der ganske enkelt ikke kom noget fornuftigt ud af den tid og de ressourcer, I brugte på at afholde mødet. Desværre afholdes der alt for mange af disse ineffektive møder. Du og din virksomhed bør have som mål, at I ALTID afholder effektive møder. Det vil vi gerne hjælpe jer med her hos Personlig Workflow.

Effektive møder er et fantastisk værktøj

Hvis man forstår at afholde et godt og effektivt møde, er det nemlig et fantastisk værktøj for din virksomhed. På et effektivt og velorganiseret møde vil I kunne få vendt en lang række problemstillinger og idéer, som normalt ikke passer ind i hverdagens kalender. Samtidig er et effektivt møde en af de absolut bedste måder at få nye og gode idéer på, som kan styrke virksomheden fremadrettet. Det skal altså på ingen måde undervurderes, hvad et møde kan gøre for jeres virksomhed, så længe I bruger tiden og ressourcerne fornuftigt.

Spild ikke tiden med ligegyldige møder

Ligeså stærkt et effektivt møde kan være som værktøj, ligeså stort et tidsspilde kan det være, hvis det er ineffektivt. Hvis de forkerte mennesker deltager, dagsordnen ikke er på plads og formålet med mødet er uklart, er det fra start opad bakke, og man vil meget sjældent opleve mødet som produktivt og positivt. Rent faktisk risikeres det bare, at mødedeltagerne næste gange kommer med en forudindtaget negativ holdning.

Genveje til et godt møde

Hvis du gerne vil gøre dit næste møde effektivt, er her en række ting, du skal tænke over og have på plads, inden I sætter jer ind i mødelokalet.

Grundig forberedelse: Den, der indkalder til mødet, skal sørge for at være grundigt forberedt i form af formål med mødet, dagsorden og naturligvis en tidsplan. Samtidig er det mødeindkalderens ansvar, at de andre mødedeltagere er briefet omkring mødets formål og emner, så de på forhånd kan tænke over eventuelle problemstillinger og idéer, som skal drøftes.

Sæt nogle mål: Når I sidder i mødelokalet, kan I passende sætte jer nogle mål, som I vil arbejde på at opnå i løbet af en given periode. Helt oplagt vil det være, hvis I eksempelvis har et fast møde hver anden måned, at I fastsætter nogle mål, som skal nås inden da.

Følg op på sidste møde: I forlængelse af sætte mål er det også vigtigt, at der bliver fulgt op på disse. Brug et kvarter på at følge op på, hvordan status er på de fastsatte mål, og om de er opnået. Hvis de ikke er opnået, find da grunden til det.

Få én til at styre mødet: Møder har det med at løbe af sporet, hvis ikke der holdes hånd i hanke med deltagerne og tidsplanen. Derfor er det en god plan at udvælge en dirigent som det første.

Skal dit næste møde også være effektivt?

Her hos Personlig Workflow er vi specialister i at gøre din og virksomhedens hverdag mere effektiv. I dette indgår naturligvis også effektive møder, som vi kan hjælpe med at gøre til naturlig del af kulturen på arbejdspladsen. Du kan altid kontakte os angående spørgsmål eller et uforpligtende tilbud i formularen, som du ser til venstre.

Skrevet af