Når virksomheden skal planlægge fremtidige tiltag, foregår det ofte på niveauerne operativ, taktisk og strategisk med operativ som den korteste tidshorisont og strategisk som den længste. Her hos Personlig Workflow kan vi hjælpe dig med at gøre dine medarbejdere mere effektive, så du vil opleve større succes med din operative, taktiske og strategiske planlægning.
Hvorfor er strategisk planlægning vigtigt?
Det er vigtigt at have visioner og klare mål for virksomheden. Derfor er det også vigtigt at have udset sig de rigtige strategiske mål, da det er ensbetydende med den retning, du arbejder i til hverdag. Hvis du starter med at køre i den forkerte retning, kan du altså arbejde nok så hårdt uden at opnå dine ønskede mål. Netop derfor er det utroligt vigtigt at vide, hvad du vil – og endnu vigtigere hvad du ikke vil – på den lange bane. Tilvælger du noget, fravælger du også automatisk noget andet, og det er utroligt vigtigt for at kunne fokusere og gøre hverdagen effektiv.
Husk at bryde planlægningen ned i små opgaver
Når du har udstukket retningen for din virksomhed, følger alle de opgaver, som skal løses på dagligt, ugentligt og månedligt basis for at nå hen til disse mål. Hvis ikke disse struktureres og uddelegeres korrekt, vil du ligeledes få svært ved at nå dine strategiske mål. Det er her, at vi hos Personlig Workflow kan hjælpe med vores ekspertise. Vi arbejder nemlig med, at den enkelte medarbejder kender sine opgaver, undgår at påtage sig unødvendige opgaver, bidrager hvor der er brug for og generelt bliver mere effektiv. Det sker ved, at vi bryder alle arbejdsopgaver ned i mindre opgaver, så vedkommende har fuld fokus på det, som han eller hun er god til.
Sådan kan din strategiske planlægning forbedres
– Sørg for at sætte klare mål, som I vil arbejde hen mod, starten
– Spørg jer selv, hvad der skal til for at opnå disse mål. Det kan være ressourcer, tidsforbrug, økonomi m.m.
– Sørg for at give de rigtige opgaver til de rigtige personer
– Bryd opgaverne ned i så små opgaver som muligt. Det kan eksempelvis være, at en sælger skal kontakte ti virksomheder telefonisk. I så fald kan dette brydes ned til ti forskellige opgaver.
Personlig Workflow kan hjælpe dig med din planlægning
Hos Personlig Workflow er vores fokuspunkt at gøre dine medarbejdere mere produktive og tilfredse. Er der produktive medarbejdere i virksomheden, vil du nemmere kunne opnå de operative, taktiske og ikke mindst de strategiske mål. Hvordan vi kan hjælpe dig, kan du finde ud af ved at skrive en e-mail til os via formularen ude til venstre.
Skrevet af Mark Mayland