Når travlhed bliver hverdag
Kalenderen er fyldt. Tempoet er højt. Alle gør deres bedste.
Alligevel oplever mange, at de vigtigste opgaver bliver udskudt, afbrydelserne tager over, og arbejdsdagen føles tungere, end den behøver.
Det er sjældent viljen, der mangler. Det er arbejdsmønstrene, der ikke har fulgt med.
Det tager deltagerne med sig
Vi har haft rigtig rigtig god respons fra kollegerne. Flere har meldt tilbage, at de allerede har taget nogle af dine fifs i brug.
Det var et rigtig godt oplæg. Jeg udsender filerne til hele huset.
Selv tak for et virkelig godt oplæg. Folk blev inspirerede, og jeg har set og hørt om flere nye huskelister.
Tre foredrag. Ét fælles mål.
At give mennesker nye perspektiver på den måde, de arbejder på.
Færdigt arbejde og weekend med god samvittighed
Jeg viser, hvordan arbejdsrutinerne kan bygges, så overblikket holder hele ugen. Deltagerne får en måde at prioritere på, når alt ser vigtigt ud, og en struktur på arbejdsugen, der gør, at det vigtigste ikke ender som det, der venter til sidst.
Få fordybelsen tilbage i arbejdsdagen
Afbrydelser, mail og møder spiser den tid, det faglige arbejde kræver. Jeg viser, hvor timerne forsvinder hen, og hvordan man får sammenhængende tid tilbage i en kalender, man ikke styrer alene.
Arbejd sammen om måden, I arbejder på
De fleste forsøger at løse travlheden hver for sig. Jeg viser, hvad der sker, når et team aftaler få fælles regler for mail, møder og opfølgning, og hvorfor små ændringer i arbejdsmønstrene giver mere end store planer.
Jeg holder oplægget let og konkret, så det er til at følge for alle i salen, uanset hvor travlt de har. Deltagerne får momentum, fokus og lyst til at prøve noget nyt, ikke en liste over alt det, de burde have gjort.
Jeg tager udgangspunkt i det, der reelt dræner en arbejdsdag: flaskehalse, afbrydelser og dårlig samvittighed. Derfra viser jeg en konkret vej til større overskud og arbejdslyst, hvor uhensigtsmæssige arbejdsmønstre bliver erstattet af rutiner, der holder.
Skal indsatsen række længere end en time, er en workshop eller et kursus næste skridt. Se workshop og kurser
Fyraftensrutinen
Her er et eksempel på det, jeg giver videre fra scenen. Det tager få minutter, det kræver ingen nye programmer, og det kan prøves samme dag.
Skriv de opgaver og ideer, der er kommet til i løbet af dagen, ind på opgavelisten og idelisten.
Gå kalenderen igennem for de næste par dage, så du er klar til det, der kommer.
Vælg de tre opgaver, der skal være de vigtigste i morgen.
Rutinen gør, at dagen bliver lukket bevidst i stedet for at glide over i aftenen. Synes du, det er det hele værd? Så vil du elske mine foredrag, hvor der er masser af lavpraktiske tips og tricks.
Et oplæg der passer til jeres arrangement
Det praktiske
Prisen er ekskl. moms, kost og logi. Transport uden for Storkøbenhavn afregnes efter statens kilometertakst.
Et godt foredrag er ikke målet.
Det er begyndelsen.
Målet er, at deltagerne går hjem med et nyt blik på den måde, de arbejder på, og lysten til at gøre noget ved det.
Et godt foredrag slutter ikke, når applausen stopper. Det lever videre i hverdagen.
PwC bookede det samme foredrag to gange
En partner i PwC havde selv været på et workflow-kursus og fik så meget ud af det, at medarbejderne skulle have den samme oplevelse. Foredraget kom på programmet til en medarbejderdag.
Flere blev hængende bagefter for at spørge videre. To år senere blev der booket et nyt foredrag, fordi der var kommet nye medarbejdere til, som også skulle høre det.
”Et foredrag, hvor man virkelig får noget med hjem.”
Små ændringer i arbejdsmønstrene. Store resultater i hverdagen.
foredrag holdt siden 2008
deltagere i den største sal
vil anbefale mig til en kollega
Anbefalingstallet bygger på over 700 NPS-besvarelser siden 2008. Antallet af foredrag er talt i mine egne bookinger.
Det arrangører oftest spørger om
Hvor mange kan deltage?
Fra 20 deltagere og op til flere hundrede. Der er i princippet ikke noget loft. Jeg tilpasser formen efter salens størrelse, så et oplæg for 30 mennesker ikke kører som et oplæg for 300.
Hvor lang tid før skal jeg booke?
Book i god tid, hvis du vil være sikker på, at jeg er ledig på netop jeres dato. Seneste booking er en uge før.
Kan foredraget holdes online?
Ja. Mange vælger det, og det fungerer godt. Det sparer samtidig transporten.
Hvad koster det, og hvad er inkluderet?
22.000 kr. ekskl. moms. Prisen dækker et oplæg på 45 til 90 minutter, en forberedende samtale om jeres udfordringer og adgang til materiale til deltagerne bagefter. Transport uden for Storkøbenhavn afregnes efter statens kilometertakst.
Hvad kræver du af lokale og teknik?
Projektor eller skærm, og en flipover eller en tavle. Ikke mere end det.
Hvordan tilpasser du oplægget til os?
Vi taler sammen inden foredraget om, hvilke udfordringer, ønsker og behov I har, og så tilpasser jeg oplægget til det. Eksemplerne kommer derfor fra jeres hverdag og ikke fra en standardpræsentation.
Får deltagerne noget med hjem bagefter?
Ja. De får adgang til materiale, hvor de kan gå videre i dybden med det, de hørte.
Vi har prøvet noget lignende før, uden at det holdt. Hvad er anderledes her?
Hele foredraget er bygget til at holde efter dagen. Deltagerne laver små lavpraktiske øvelser undervejs, så de forlader salen med noget, de allerede har prøvet, ikke kun noget de har hørt. Det er forskellen på at blive motiveret og på at komme i gang.
Hvad hvis vi skal aflyse eller flytte datoen?
Så finder vi typisk en ny dato. Ring eller skriv, så løser vi det.
Hvad koster transport uden for Storkøbenhavn?
Transporten beregnes efter statens kilometertakst og lægges oven i prisen.
Det siger arrangører og deltagere
Vi har haft fornøjelsen af et ganske kort foredrag om Personlig Workflow. På trods af den begrænsede tid (1,5 time) nåede Mark at formidle såvel budskabet, give rum til refleksion og kort drøftelser samt endelig relevante redskaber indenfor e-mail, mødestruktur samt generel ”brandslukning”. Et meget nyttigt foredrag, med andre ord, og vi kan varmt anbefale Personlig Workflow-konceptet.
Tak for et godt oplæg til chefsekretærkonferencen. Du ramte min rolle som direktionssekretær i det private super.
Tak for et inspirerende foredrag til ledelsestræffet i Nyborg.
Jeg har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger på dit oplæg, og det var virkelig godt, som jeg huskede det.
Lad os finde det foredrag, der passer til jeres hverdag.
Et godt foredrag handler ikke kun om emnet. Det handler om menneskene, udfordringerne og den forandring, I ønsker at skabe.
Book en uforpligtende samtale.
Book et foredragSkriv datoen med det samme, så svarer jeg inden for et døgn, om jeg er ledig.







